At være særligt sensitiv eller empat



Mennesker som er særligt sensitive oplever verden mere intenst end andre. Forskning viser at særlig sensitive mennesker er født med en hjerne og et nervesystem, der reagerer kraftigere på stimuli, og bearbejder indtryk mere dybt. Empater kan opfatte hvad andre føler på en dyb måde i egen krop.





Det betyder, at man som særligt sensitiv eller empat nemt kan blive overvældet af indtryk, som ikke påvirker andre mennesker i samme grad, fx høje stemmer, kraftigt lys, stærke lugte, kulde og varme, og store menneskemængder.

Man bliver nemt påvirket af andres stemninger og følelser og kan ofte føle sig udmattet. Denne overbelastning er dog langt kraftigere, når man ikke har kontrol over stimuleringen, og derfor er det så vigtigt at kende trækket, og vide hvordan man bedst beskytter sig selv mod overstimulering. Overstimuleringen kan nemlig nemt forveksles med angst eller med sygdom i kroppen.

En vigtig viden når man er sensitiv er også at der findes flere forskellige slags sensitivitet: Mental, følelsesmæssig, kemisk, fysisk, energetisk og social. Når vi kender vores gaver og ubalancer indenfor disse forskellige sensitiviteter, kan vi lettere finde de rette redskaber til at balancere sensitiviteten.

Selvom særlig sensitivitet er normalt, så bliver det ofte misforstået. Man anslår, at det kun er ca. 15-20 % af verdens befolkning der er født med trækket, og det betyder, at særligt sensitive mennesker ofte vil være i mindretal i sociale sammenhænge, og kan ende med at vokse op og føle sig forkerte. Hvis man ikke vokser op i en familie eller en kultur, hvor der bliver taget hensyn til det særligt sensitive barn, kan det have langvarige konsekvenser, som man ofte kan trækkes med hele livet, hvis de traumer som kan opstå ikke bliver bearbejdet, og hvis man ikke får værktøjer til at mestre livet som særligt sensitiv.


Misforståelsen består også i, at der desværre i mange kulturer er en opfattelse af, at sensitivitet er en svaghed. "Du er alt for sensitiv" er en sætning som mange særligt sensitive vil kunne nikke genkendende til at være blevet mødt med. Som om det er noget, man skal se at komme over. Sensitivitet er dog hverken en sygdom eller en mangel, og det er heller ikke et valg. Det kan både være en kæmpe gave for både den enkelte og for samfundet, hvis vi forstår at værdsætte det og passe på os selv, men det kan også føre til at man brænder ud, hvis man ikke nærer sig selv og bruger tid på at rense sit system for alle de indtryk, der kommer ind dagligt, eller hvis man hele tiden giver til alle andre, før man tænker på sig selv.


At tage verden ind med øget følsomhed er ikke kun udmattende, det kan også være berigende, da den ekstra sensitivitet betyder, at man er opmærksom på selv de fineste finesser, og derfor kan føre til større nydelse. Mange særligt sensitive har et rigt sammensat indre liv og fortæller om oplevelser, hvor de bliver dybt bevæget af fx kunst og natur eller af små hverdagsoplevelser, som andre måske slet ikke registrerer.


Særligt sensitive tager alt det uhåndgribelige ind som mange andre overser. De har en øget evne til at fornemme stemninger, være empatiske og forbinde sig dybt med andre mennesker. De er ofte kreative og får dagligt værdifulde indsigter gennem deres stærke intuition. Alle mennesker er sensitive i forskellig grad, så man kan sige at særligt sensitive befinder sig i den yderste del af spektret. Og vi har brug for de fantastiske gaver, der ligger i sensitiviteten, og derfor er det også vigtigt, at både du som er særligt sensitiv og alle andre er med til at skabe rum for nye fortællinger om sensitiviteten, og ser alle de styrker den kan bidrage med både for det enkelte individ og for samfundet.


For når særligt sensitive mennesker prøver at gemme deres sensitivitet, så taber vi alle.