Anne Bjørkmann


Kreativ livsmestring for særligt sensitive


  • Velkommen
  • Særligt sensitiv
  • 1:1
  • Vandreture
  • Jeg tilbyder
  • Om
  • Kontakt

Om



Hele mit liv har jeg vidst, at jeg var sensitiv, men først i 2010 lærte jeg, at det jeg oplevede havde et navn, og at det jeg som mange andre særligt sensitive mennesker opfattede som forkert, var normalt.


Og jeg fik pludselig øjnene op for, at det faktisk kan være en kæmpe gave at være særligt sensitiv, når man forstår, hvordan man skal passe på sig selv.


Siden har jeg lært at jeg også er empat, og jeg har fået en masse gode redskaber til at balancere sensitiviteten.


Jeg begyndte med at sætte fokus på passion, på at nære mig selv på en kærlig måde gennem alt det jeg elsker at gøre og opleve. Jeg fandt for alvor tilbage til naturen, som jeg altid har elsket og følt mig hjemme i. Og jeg begyndte at forstå naturens love, og hvordan vi skaber gennem kvantefeltet.


Jeg lærte, at vi ved at bruge vores indre kreative kraft og forstå vores sensitive træk kan begynde at gå "den kloge kones vej", hvor vi forstår at skabe indefra, og mærker hvad vi har brug for, så vi kan nære os selv. Så kan vi som sensitive komme til at føle overskud og glæde i stedet for at være udmattede og føle os forkerte.


Mit udgangspunkt er, at vi alle har en skat af visdom, fred, kærlighed og glæde indeni os og at alle svarene på de spørgsmål du stiller dig selv, allerede findes inden i dig. Du behøver bare de rette redskaber.


Jeg startede for mange år siden min karriere på Universitetet, hvor jeg fik en grad i Spansk og Minoritetsstudier, og underviste i 3 år. Siden har jeg arbejdet som vejleder og coach, og afholdt hundredevis af samtaler og masser af kurser over de sidste 30 år.


Jeg elsker at lære nyt. Jeg er uddannet life-coach, reiki-healer og healingsterapeut. De seneste år har det især været kurser i Compassion fokuseret terapi, Self-compassion, sensitivitet, og Human Design (jeg er Projektor) som har inspireret mig i mit arbejde. Lige nu er jeg i gang med en uddannelse indenfor Ayurveda, som på mange måder formår at samle alt det jeg har lært, fordi Ayurvedaen er så bred en videnskab med fokus på at arbejde med både krop, sind og ånd.


Jeg har også en stor passion for håndens arbejde, og har altid haft gang i kreative projekter. Du kan se min mosaikkunst her www.abmosaik.dk



Anne Bjørkmann



Loaderiet, Agervang 8
2800 Kgs Lyngby

abjorkmann@hotmail.com
+45 21 66 54 04




Cookie- og privatlivspolitik