Fra jeg var helt lille, gik jeg i haven med mine forældre. Jeg fik min egen lille køkkenhave og oplevede naturens magi, når jeg såede bittesmå frø om foråret, som senere på sæsonen blev til gulerødder, radiser og smukke kornblomster og morgenfruer.
Jeg lærte en vigtig lektie. At før jeg kunne så, skulle jorden gødes, og at fra jeg såede til jeg kunne høste, var der en længere ventetid, hvor jeg skulle sørge for at vande og pleje mine frø og planter.
Og jeg lærte også, at jeg ikke kunne styre naturen. Nogle år skinnede solen mere end andre, nogle år kom der flere larver og lus i mit bed end andre, så udbyttet kunne være forskelligt. Jeg kunne gøre mit bedste, men der var noget som var udenfor min kontrol.
Som voksen er det gået op for mig, hvor værdifuld læring det er, at have sådan en køkkenhave. Ikke alene fik jeg et tæt forhold til og en stor respekt for naturen. Jeg fik også værdifuld indsigt i, hvor meget vi som mennesker kan lære i forhold til at leve vores eget liv ved at forbinde os med og spejle os i naturens love og rytmer.
I dag har jeg en stor bevidst omkring det, men sådan har det ikke altid været. I mange år såede jeg alt for mange frø i mit liv, som jeg slet ikke havde tid til at passe, og jeg glemte at i naturen er alt cyklisk, at når man har høstet, så kommer der en tid, hvor man restituerer inden man igen lægger frø i jorden.
Jeg var blevet et produkt af den samfundsånd, som hersker i vores land og mange andre steder i verden. Og endte da også med at gå ned med stress ligesom så mange andre.
Og nogle gange skal der noget drastisk til før vi rigtig kan vende tilbage til os selv og det vi kom fra. En af de ting jeg blev bevidst om var, at jeg havde en stor længsel efter at komme tættere på naturen igen.
Så hvis jeg i dag føler mig stresset eller bare har brug for at få klaret sindet, så går jeg i skoven. Og så finder jeg ro og ofte også svar på de spørgsmål jeg tumler med. Og de bedste indsigter kommer altid dér mellem træer og planter.
På min gåtur i dag blev jeg fx mindet om, at alle de dybe længsler, som vi har indeni er frøene til vores potentiale, og vi skal huske at så frøene, dyrke og pleje dem, før vi rigtig kan høste og folde vores potentiale ud.
En af mine store længsler var som sagt et tættere forhold til naturen, så et af de frø jeg såede var at flytte ud af byen, så i dag bor jeg 5 minutters gang fra skoven, og forbinder mig stort set dagligt med naturen.
Jeg har også de seneste år dykket dybere ned i planternes evner til at helbrede os og i hvordan vi som mennesker er forbundet med naturens rytmer, emner som jeg allerede som helt ung begyndte at interessere mig for. Og langsomt er der noget der modnes. Fordi jeg har gødet og vandet og ventet.
Hvad med dig? Har du sået nogle frø for nylig?
