Vores mentale modeller



5-7-2023



Ligesom tømreren arbejder med træ, og bageren med dej, så arbejder vi som coaches og terapeuter med tanker.


Og det er så vildt som de tanker styrer menneskers liv og skaber stress og angst i verden.


Vi har alle vores helt egne mentale modeller, overbevisninger om hvordan verden hænger sammen.


En overbevisning kan være: Jeg kan ikke få et nyt job, for jeg er for gammel eller jeg mangler uddannelse. Jeg er ikke sådan en der kan tjene penge Kvinder skal være søde og pæne og ikke fylde for meget Jeg skal tage mig af andre før jeg tager mig af mig selv. Jeg er for tyk, for gammel, for ung, for tynd, for sensitiv, har det forkerte køn.....til at .....


Og jo mere vi tror på dem, jo mere får vi bevis på, at det faktisk er sådan verden hænger sammen.


Vi får bygget en silo rundt om os selv, og bliver begrænset, ikke af livet, men af vores FORESTILLINGER om livet. Af vores mentale modeller.


Og se det er den gode pointe, for når det ikke er noget uden for os selv der begrænser os, men vores TANKER OM, hvordan vores verden er, og hvad vi er i stand til, så kan vi faktisk gøre noget ved det.


Vi kan begynde at kigge på vores mentale modeller, og udfordre dem, og det er jo det som coaching og terapi langt hen af vejen handler om. Vi får hjælp til at få øje på vores mentale modeller og udskifte dem med nogle mere gavnlige.


For mange af vores mentale modeller bygger desværre ofte på mangel, forpligtelse eller frygt, og energetisk skaber de tunghed og negative følelser i vores system, når vi bekræfter og gentager dem igen og igen dag ud og dag ind.


Derfor er det så vigtigt for os og for verden, at vi alle får kigget på de mentale modeller og får dem udskiftet til nogle som er bedre for os selv og for vores nervesystem.


Der er mange veje til at få vendt og udfordret vores mentale modeller. En af dem går gennem fokus på passion, og alt det der nærer os, og personligt har jeg oplevet det som en rigtig virksom vej både for mig selv og for de mennesker jeg hjælper.


Det er en vej, hvor vi går fra hovedet til hjertet. Hvor vi langsomt lærer, hvordan vi skaber fra hjertet i stedet for at skabe fra hovedet og tankerne og vores mentale modeller.


Vi bliver kreative i stedet for at være reaktive og blot reagere på vores begrænsede tanker dag ud og dag ind.


Hvis du har lyst til at gå vejen med mig fra hovedet til hjertet, så kan du komme med på min workshop den 7. september i Lyngby. Jeg lægger link i kommentarfeltet. Du er også altid velkommen til at booke en 1:1 session.