Der er en stor glæde og tilfredsstillelse i at gå ud og høste selv og efterfølgende lave skønne urteolier af de planter vi har fundet i naturen. Vi kan dog også sagtens købe tørrede planter og lave olier, så selv hvis du ikke lige har høstet noget i år, er det muligt at lave skønne potente olier til dig selv og dine kære efter kurset.
På sanskrit betyder ordet sneha både olie og kærlighed, og det er der en god grund til. Indenfor den indiske Ayurveda videnskab og praksis har man i tusinder af år brugt olien dagligt til nærende praksisser, som holder krop, sind og ånd sund og rask.
Og her i efteråret og igennem vinteren, når vinden og kulden tørrer os ud og gør os kolde, er det særlig vigtigt at nære kroppen gennem de gamle olieritualer, som vi selv kan udføre dagligt.
Så kom med på kursus og lær teknikken med at lave potente urteolier helt fra bunden, og de ayurvediske urte olie ritualer, som kan nære dig på daglig basis, styrke immunsystemet, nervesystemet, toning af din hud og dine muskler og meget mere.
Du skal ikke medbringe andet end dig selv. Jeg viser processen med urte olierne og du kan få lov at få hands-on på flere af trinene i processen. Jeg gennemgår desuden ritualerne trin-for-trin, fortæller om alle de gode effekter de har og hvordan du kan bruge dem i din daglige praksis.
Tid: Søndag den 10. november kl. 10-13.30
Sted: K12 Kirkestræde 12, 4500 Nykøbing Sj
eller
torsdag den 21. november kl. 17.30 - 21
Sted: Loaderiet, Agervang 8, 2800 Kgs. Lyngby
Pris: 450 kr.
Jeg har haft en stor kærlighed til urter fra jeg var barn og gik i køkkenhaven eller i den vilde natur. Jeg har med årene taget en masse kurser i urtekundskab, bl.a. gennem min ayurveda uddannelse, og har stor erfaring med selv at lave remedier med naturens gaver.
Mit mål er at formidle, hvordan vi kan heale os selv med naturens remedier.