Hvad er ayurveda?



7-3-2023



Måske har du tænkt, hvad er det egentlig, det der Ayurveda hun skriver om 🙂.

Så er der lidt uddybning her:

Ayurveda er en bevidstheds baseret tilgang til sundhed og helbredelse. I vores del af verden er vi vant til at vores sundhedssystem har fokus på, at der er noget galt med kroppen. Indenfor ayurveda er fokus, at en sygdom skyldes en ubalance i vores bevidsthed. Her kigger vi på roden til at vi bliver syge eller mistrives.

Formålet med Ayurveda er at vende tilbage til vores naturlige sundhedstilstand. Og sundhed handler altså ikke blot om fravær at sygdom, men om at opnå en tilstand af udvidet bevidsthed, der åbner op for større velvære, kreativitet og glæde. Ayurveda har ikke en one-size-fits-all tilgang til sundhed og helbred, hvilket altid har givet så god mening for mig, men opererer med kropstyper eller energier.

Gennem forståelse af dosha systemet får vi viden om, at hver enkelt individ er unikt, og vi lærer, hvordan vi kan skabe balance, fx gennem viden om, hvilke smage der er gode for vores kropstype, som igen gør os i stand til vælge fødevarer og urter, bevægelsesform osv. som er sunde for os som individer.

Det med urterne dykker jeg nærmere ned i i mit mini urtekursus hos Naya House 25. marts og på mit sommer urteretreat den 21.-22. juli. Skriv hvis du vil høre mere.