Det har du nok, men var det det fysiske glas eller fik du også fyldt det indre glas inden du gik ud og mødte verden i dag?
Rigtig mange af os går rundt med overfyldte indre glas, men de er ikke fyldt op fra vores egen indre stander, men derimod med andres energier, meninger, deres fortællinger på de sociale medier, deres holdninger til, hvordan vi skal agere, være, se ud osv., og når vi i alt for mange år har glemt at tanke op indefra i stedet for udefra, så ender mange af os med at få stress, bryde sammen og blive syge.
Vi vokser op, og lærer, at vi skal tage os af andre, før vi tænker på os selv, vi lærer at man skal arbejde hårdt, hvis man vil opnå noget her i verden, og at det er egoistisk at være for selvcentreret.
Men hvad hvis nu det er helt forkert. Hvad hvis vi faktisk blev en bedre kæreste, mor, ven osv, hvis vi sørger for dagligt at tage os kærligt af os selv. Hvad hvis vi fik mere fra hånden ved at indtænke det ubesværede, det enkle og det legende i vores arbejde? Og hvad hvis det faktisk slet ikke er egoistisk at være selvcentreret, men den største gave man kan give både sig selv og sine omgivelser, i hvert fald hvis man forstår selvcentreret, som en der passer kærligt på sig selv?
Det er spørgsmål jeg selv har leget med i de sidste mange år. Jeg har oplevet, at spørgsmålene på et dybt plan ressonererede og gav mening, men at implementere indholdet og forstå det helt ind i cellerne, det har været langt sværere. Måske kender du det.
Det har været en rejse, hvor jeg lidt efter lidt har skullet lære at mærke mine egne behov før andres, har gået på opdagelse i, hvad der giver mig glæde, hvad min krop har behov for, hvornår min sjæl synger, hvordan jeg kan arbejde med større lethed og så langsomt implementere det lidt efter lidt.
Det jeg endelig er ved at lære til fulde, det er at fylde mit indre glas dagligt. Ikke bare engang imellem, når jeg husker det. Ikke bare til en yogatime en gang om ugen, eller med korte sunde kure eller vitamintilskud, en god ferie eller et årligt retreat. Nej med daglige kærlige ritualer, der fylder mit glas indefra, beroliger nervesystemet og skaber en klarhed der gør, at jeg kan møde omverdenen fra et langt mere rodfæstet sted i mig selv.
