Ayurveda er en bevidstheds baseret tilgang til sundhed og helbredelse. I vores del af verden er vi vant til at vores sundhedssystem har fokus på, at der er noget galt med kroppen. Indenfor ayurveda er fokus, at en sygdom skyldes en ubalance i vores bevidsthed. Her kigger vi på roden til at vi bliver syge eller mistrives. Formålet med Ayurveda er at vende tilbage til vores naturlige sundhedstilstand. Og sundhed handler altså ikke blot om fravær at sygdom, men om at opnå en tilstand af udvidet bevidsthed, der åbner op for større velvære, kreativitet og glæde.
Ayurveda har ikke en one-size-fits-all tilgang til sundhed og helbred, men opererer med kropstyper eller energier. Gennem forståelse af dosha systemet får vi viden om, at hver enkelt individ er unikt, og vi lærer, hvordan vi kan skabe balance, fx gennem viden om, hvilke smage der er gode for vores kropstype, som igen gør os i stand til vælge fødevarer og urter, bevægelsesform osv. som er sunde for os som individer.
Doshaer er de tre energier, der definerer et menneskes konstitution. Ayurveda er baseret på idéen om, at verden består af fem elementer; æter, luft, ild, vand og jord, som er livets byggesten. Det er det som forener os som mennesker og med alt omkring os, men det er også det som gør os forskellige, fordi vi indeholder forskellige mængder af elementerne. Elementerne manifesterer sig gennem de tre doshaer, Vata, Pitta og Kapha. Hvert enkelt menneske bliver født med en bestemt fordeling af de tre doshas, og det er det som gør os unikke. Alle mennesker indeholder altså alle tre doshas.
Vores fødsels konstitution kaldes Prakruti, og den følger os hele livet. Dosha betyder dog også “fejl” eller “det som skaber problemer”, og hentyder til, at så snart vi bliver født, vil der være indre og ydre omstændigheder, som bringer os ud af balance. Derfor opererer man også med, at vi har en Vikruti, som er vores her-og-nu konstitution. Som et eksempel kan vi være overvejende Kapha i vores fødselskonstituion, men hvis vi bliver udsat for feber eller betændelse, så vil Pitta dosha blive forøget, fordi den er præget af ildens og varmens element. Hver dosha består af to elementer, som er med til at karakterisere den enkelte doshas krop og personlighed. Til hver dosha er der knyttet særlige kvaliteter og smage, og hver dosha er ligeledes knyttet til en bestemt tid på dagen, på året og i livet.