Hele mit liv har jeg vidst, at jeg var sensitiv, men først i 2010 lærte jeg, at det jeg som mange andre særligt sensitive mennesker opfattede som forkert, var normalt. Og jeg fik pludselig øjnene op for, at det faktisk kan være en kæmpe gave at være særligt sensitiv, når man forstår, hvordan man skal passe på sig selv.
Jeg begyndte at sætte fokus på passion, på at nære mig selv på en kærlig måde med radikal egenomsorg og gennem alt det jeg elsker at gøre og opleve. Jeg fandt for alvor tilbage til naturen, som jeg altid har elsket og følt mig hjemme i. Og jeg begyndte at forstå livets love, hvordan vi skaber gennem kvantefeltet og at vi hver enkelt har en hel unik konstitution.
Jeg lærte, at vi ved at bruge vores indre kreative kraft og forstå vores sensitive træk kan begynde at gå "den kloge kones vej", hvor vi forstår at skabe indefra, og mærker hvad vi har brug for, så vi kan nære os selv. Så kan vi som sensitive komme til at føle overskud og glæde og opleve os selv som sansestærke i stedet for at være udmattede og føle os forkerte.
