At flyve med vinden
eller selv sætte kurser



18-11-2022



🍁Jeg er taget i sommerhuset et par dage for mig selv. Vinden suser udenfor og kulden sætter virkelig ind nu, og det er tid for os allesammen til at sætte tempoet mere ned og give os god tid til at nære os selv, så vi kan stå vinteren igennem. 🍂

🍁Og for særligt sensitive og også for mennesker, som oplever stress og angst kan det være endnu vigtigere at respektere årstidens rytmer og sørge for at styrke krop og sind når kulden og vinde sætter ind. Indenfor Ayurveda er det Vata sæsonen nu, og Vatas kvaliteter er kold og tør og bevægelig ligesom vinden, og særligt sensitive er ofte meget præget af denne Vata energi, så vi kan føle os som det her tørre efterårsblad, som hurtigt kan blive blæst væk i vinden, hvis vi ikke passer på. 🍂

🍁Vi kan dog hjælpe os selv ved at sørge for, når vi vågner om morgenen, at vi ikke starter dagen med at tjekke telefonen eller tænde for fjernsynet eller skynde os ud af døren, for så kan vi risikere, at vi bliver taget af vinden, som det tørre efterårsblad og ført i alle mulige retninger, som vi ikke selv er herre over. 🍂

🍁Ayurveda har et meget enkelt princip, som hedder, at vi altid balancerer gennem modsætning. Så hvis du føler dig som det kolde, tørre, lette efterårsblad, der meget nemt kan blæse afsted i alle retninger med vinden, så skal du sørge for varme, fugt, for tyngde og for ro. 🍂

🍁Så en god måde at starte dagen roligt på kan være ved enten at meditere, lave nogle langsomme øvelser, hvor du virkelig bringer bevidstheden ind i kroppen og ned i fødderne, mærker forbindelsen med jorden, og får en fornemmelse af, hvad du har brug for i dag. 🍂

🍁Et andet fantastisk morgenritual, som jeg også selv udfører hver morgen er varm selvoliemassage. Det er noget af de mest groundende for særligt sensitive, og for mennesker som er stressede eller har angst. 🍂

🍁Hvis du starter dagen på denne måde, så vil du gå meget mere stabil ud i vinden, og den vil ikke få dig til at flyve i tilfældige retninger, for du har groundet dig selv, og du ved, hvor du vil hen.🍂